Gå til hovedindhold

Krydrede oksefarsspyd (203)

Lækre krydrede oksespyd med paprika og oregano, perfekte til en nem fastedag på 5:2 Kuren

Slankeopskrift på krydrede oksefarsspyd

Opskriften er til 4 portioner og tager ca. 30 minutter at forberede.

Ingredienser - Krydrede oksefarsspyd

500 g oksekød, hakket 5 -10 % fedt
1½ tsk. salt
1 stk. løg
1 tsk. oregano, tørret
½ tsk. st. paprika
¼ tsk. chili, tørret
¼ tsk. st. peber
10 stk. bambus grill-spid

Fremgangsmåde til krydrede oksefarsspyd

Rør det hakkede oksekød sejt med salt

Tilsæt finthakket løg og krydderier - rør det godt sammen.

Del farsen i 10 portioner.

Form hver kødportion til en sammenpresset aflang pølse.

Stik et grill-spid i hver pølse, tryk kødet godt sammen om grill-spidet.

Steg spidene på en varm grill 7-10 min - vend spiddene flere gange under stegningen.

Tip: Alle slags krydderier kan anvendes i farsen - efter din smag!

Det er en fordel at lægge spiddene i vand ca. 30 min før tilberedning - så brænder de ikke under stegningen.

Energi-information pr. portion
Energi 203 kCal/850 kJ

Fedt: 9 g
Kulhydrater: 1 g
Protein: 26 g
Kostfibre: 0 g