Gå til hovedindhold

Kuller med salat af grillede kartofler

Når der skal grilles smider vi traditonelt en bøf eller pølser på grillen - men fisk er også yderst godt til grill. Her får du en opskrift med kuller.

Retten er til 2 personer og tager ca. 30 min. at tilberede

Kuller med salat af grillede kartofler

500 g mellemstore kartofler f.eks. aspargeskartofler
100 g fraiche 6% eller 9%
1 tsk. grovkornet sennep
1 spsk. hvidvinseddike
Salt, peber
Dild
300 g kullerfilet med skind eller rødfisk, kulmule, knurhane samt sandartfilet med skind
Olie til pensling
1 citron

Prøv også: Kuller med topping og dildcreme

Sådan laver du kuller med salat af grillede kartofler

1. Kog kartoflerne i letsaltet vand i 15 min. og halvér dem på langs.
2. Rør fraiche med sennep og eddike og smag dressingen til med salt og peber.
3. Grill kartoflerne på skærefladen og anret på tallerkner. Hæld dressingen over og drys med hakket dild.
4. Pensl fisken på skindsiden med lidt olie, krydr med salt og peber og grill den på skindsiden, til kødet er hvidt og fast. Servér med grillet kartoffelsalat og citronbåde.

Prøv også: Lækre tunfrikadeller med purløgsdip

Energi pr. pers.: 430 kcal.
Fordelt på: protein 33%, kulhydrat 47%, fedt 20%