Gå til hovedindhold

Kylling med porre-vinaigrette (310 kcal)

Let og lækker ret med kylling på en bund af porre og en top af sennep, æg, løg, kapers og persille.

Let og lækker ret med kylling på en bund af porre og en top af sennep, æg, løg, kapers og persille.

Ingredienser - Kylling med porre-vinaigrette

(4 portioner)
4 kyllingebryster
2-4 porrer
1 l bouillon
2 hårdkogte æg
1 rødløg
1 spsk. kapers
1 bundt persille
1 spsk. dijonsennep
½ dl æbleeddike
3 spsk. rapsolie
Salt og peber

Prøv også: Cæsarsalat med kylling

Fremgangsmåde - Kylling med porre-vinaigrette

Rens porrerne og kassér det yderste af den grønne del. Skær resten af porrerne i 6 cm lange stykker.

Lad bouillonen koge op, læg porrerne i og lad dem koge i 2-3 min., til de er møre. Tag porrerne op og hold dem varme.

Kom kyllingebrysterne i bouillonen og lad dem simre i ca. 10 min., til de er tilberedte. Tag dem herefter op.

Hak æg, løg, kapers og persille og bland det sammen.

Rør sennep, eddike og olie sammen. Vend æggeblandingen i dressingen og krydr med salt og peber. Skær kyllingebrysterne igennem og anret dem med porre og vinaigrette.

Tip
Porre er en af de mest fiberrige grøntsager, vi har, og derfor en af de bedste, når du skal tabe dig.

Prøv også: Kylling med hvidkål