Gå til hovedindhold

Lammekølle med bagte kartofler og grønt

Lækker opskrift på lammekølle med bagte kartofler og grønt, krydret med hvidløg og oregano.

Opskrift på lammekølle med bagte kartofler og grønt

(Lammekølle til 1 pers.)

Bemærk: Du steget en hel kølle og tager 225 g til din portion.
 

Ingredienser

1 afpudset lammekølle med ben
10 pressede fed hvidløg
2 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
Salt og peber
2 spsk. oregano
2 dl vand
50 g squash
50 g løg
50 g tomater
50 g grøn peberfrugt
1 dl grønsagsbouillon
125 g kartofler

 

TIP

Hvis lammekøllen er uden ben, steges den 45 min. pr. kilo. Det er en god idé at anvende stegetermometer. Den rette temperatur er 68° for rosa stegt kød og 72° for gennemstegt kød. Tag lammekøllen ud af ovnen, når den er 3° under denne temperatur, og lad den hvile som beskrevet.

Fremgangsmåde 

Rens hvidløgene og skær dem i passende skiver. Skær nogle små lommer i lammekøllen med en urtekniv og fordel hvidløgsskiverne i lommerne. Krydr lammekøllen med olie, salt, peber og oregano. Læg køllen i et ildfast fad og steg den i en forvarmet ovn på 250° i 15 min. Skru ned til 160°, hæld vandet ved og steg lammekøllen i 30 min. pr. kilo. Rens grønsagerne, skær dem i passende tynde stave og læg dem i et ildfast fad sammen med grønsagsbouillon. Bag grønsagerne i ovnen i ca. 30-40 min ved 160°. Når stegen er færdig, tages den ud af ovnen og hviler, pakket ind i sølvpapir, i 15 min.
Kartoflerne vaskes og bages sammen med køllen i ca. 50-60 min.

Sammensæt efter din smag (til 1 pers.)

 

Mest grønt

Mest tilbehør

Mest protein

Lam

125 g

125 g

225 g

Grønsager

350 g

200 g

200 g

Tilbehør (kartofler)

125 g

225 g

125 g

Kcal/ kJ

455/1903

509/2128

557/2331