Gå til hovedindhold

Liv efter 12 fastedage: Jeg føler mig meget tyndere

Så er der nyt fra Liv efter 12 fastedage, og hun føler sig allerede meget tyndere! Læs med her...

12. fastedag - 9. november

I dag har jeg haft min 12. fastedag, og det er går stadig godt. Jeg har haft en ret heftig weekend madmæssigt, så den her uge skal jeg skrue lidt ned for mit daglige kalorieindtag.

Jeg har som sædvanlig spist min æggemad til frokost. I dag ventede jeg med at spise til kl. var omkring 14.

Til aftensmad fik jeg spaghetti med kødsauce (min kærestes livret), men uden pasta, så det var egentlig bare kødsaucen som jeg fik. Jeg havde dog puttet til grøntsager i og spiste en stor portion rucola til. Jeg elsker rucola og det er godt at supplere med, da der ingen kalorier er i næsten. Du kan næsten spise 100 gram (og det bliver til virkelig meget) og der er kun 28 kalorier i.

Madtip til ikke-fastedage

I løbet af ugen fik jeg på min ikke-fastedage en virkelig lækker ret, som jeg har fundet på en blog. Det er en ret med laks, rødløg, avocado og rygeost og rugkiks (se billedet).

Man skærer laks, avocado og rødløg i små firkanter og blander det sammen. Put det i en form, for at samle det lidt og så ud på tallerknen. Bland derefter rygeost og skyr sammen som en slags dip til rugkiksene. Virkelig lækker og sund ret. Jeg gad dog ikke regne kalorietallet ud på den, så det bliver bare en ret jeg spiser på min ikke fastedage.

13. fastedag - 11. november

Min sunde uge (udover fastedagene) føler jeg ikke rigtig er blevet til så meget. Synes, at jeg er faldet lidt i brødfælden og lærte desværre at bage muffins (er virkelig dårlig til at bage) så der er røget en del ned af dem, dog var det minimuffins J

Nå, men jeg har stadig overholdt mine fastedage, og det er stadig ikke noget problem for mig.

Spiste i dag den sædvanlige æggemad og til aftensmad lod jeg mig inspirere af Ida, som også tester 5:2-kuren og lavede en lækker ret med kylling med fyld af ost, spinat og rød peber. Det smagte simpelthen så godt, og det mættede mig rigtig meget. Helt klart en ny favorit.

Jeg skal nogle ting i weekenden, som indeholder en del mad igen igen. Skal til brunch med nogle veninder. Når vi gør det ender vi med at sidde på et sted i fire timer, hvor vi løbende henter mad. Super hyggeligt, men vi får spist meget mad.

Skal også ud at spise med svigerforældre og drikke vin med nogle venner, så også der bliver der fyldt op. Derfor skal den næste uge være fuldstændig skrabet. Ingen brød, sukker, eller andet der kan sætte sig som de kilo som jeg prøver at slippe af med. Der er nemlig ikke særlig lang tid til vores test periode slutter og selvom, at jeg er på rette vej, er jeg ikke der, hvor jeg gerne vil være endnu.

Det var alt fra mig.

KH Liv