Gå til hovedindhold

Liv elsker 5:2 Kuren

Liv er efter 5 uger blevet fan af 5:2 Kuren - læs hvorfor her...

27. oktober - Fastedag 8

Stadig nemt

Denne fastedag har også hørte også til en af de nemme. Jeg havde dog lige en kritisk time, hvor jeg følte mig så sulten, at jeg nærmest kunne have ædt min kæreste. Men med lidt vand og distrahering i form af en god tv-serie slap sulten mig efter en times tid.

Jeg spiste igen to måltider i løbet af hele dagen. Jeg tror det er det, som fungerer for mig. Jeg spiser typisk mit første måltid på arbejdet omkring 11-11.30. Hvis jeg var hjemme, så tror jeg godt, at jeg kunne strække den lidt længere, men man gider jo ikke spise alene på jobbet.

Til frokost fik jeg:

Lidt gulerod

Et kogt æg

Agurk

En smule hytteost

I alt 105 kalorier

Til aftensmad fik jeg:

200 gram kylling stegt på panden uden olie med hvidløg og paprika

130 gram frossen spinat

60 gram mozeralla 13%

I alt 373 kalorier

Samlet kalorieantal for dagen: 478 kalorier

Spinaten og mozerallaen varmede jeg op i en gryde sammen. Jeg havde aldrig prøvet at lave det mix før, men det blev faktisk ret lækkert. Smagte lidt af en sund chili cheese tops uden det stærke. Og det mættede mig ret godt – indtil jeg lige havde den time omkring kl. 22, hvor jeg havde lyst til at spise alt.

På trods af den onde time, så havde jeg det fint over hele dagen.

Kæmpe succes og meget mere motivation

I dag, den 28. Oktober, var jeg til den første vejning siden den jeg var til, da jeg startede for fire uger siden – og det gik så godt!!

Selvom mine tal i forhold til bodyage, fedtmasse og væske var lidt sjove (jeg kan desværre ikke genfortælle grunden, da det var for klogt til, at jeg kan huske sådan noget) så viser resultaterne, at jeg har tabt 3,3 kilo, min BMI er faldet fra 24,7 til 23, 6.

Mængden af det farlige fedt (mine tal var ikke farlige til at starte med) er også faldet også har jeg tabt 10 cm fordelt på mave, arme, lår og ryg – og alt det på kun 28 dage!! Jeg er så glad og så tilfreds med resultatet.

Jeg er nu virkelig overbevist om, at man faktisk kan spise (næsten) hvad man vil og stadig tabe sig. Jeg synes nemlig, at den sidste uges tid har været lidt for god, madmæssigt, så jeg var lidt bekymret, men det er rart at vide, at det virker alligevel. Jeg har dog ikke tænkt mig at gå amok af den grund. Alt med måde.

Jeg er stadig sindssygt begejstret for 5:2 og jeg føler, at jeg får tabt mig på den sunde måde, hvilket gør mig mere tryg og får mig til at vende mig til denne måde at spise på, end at man kaster sig ud i en kompliceret kortvarig kur.

Jeg er glad! Jeg skal faste i morgen – og jeg total motiveret!

29. oktober

Fastedag 9

Min krop er tilvænnet

Jeg har haft endnu en god dag fastedag. Jeg sidder lige nu med min aftensmad som jeg ikke engang kan spise op, hvilket er lidt vildt, da jeg spiste utrolig lidt frokost. Jeg er overbevist om, at min krop efterhånden har vænnet sig til, at jeg faster to dage om ugen.  Jeg tror dog aldrig, at jeg ryger ud i fuld faste, men kan måske godt køre det ned til et måltid om dagen på de 500 kalorier.

Min kost i dag har igen bestået af frokost og aftensmad. Til frokost fik jeg en æggemad. Det er ved at blive en fast frokost for mig på mine fastedage. Min æggemad giver i alt 168 kalorier

Til aftensmad har jeg fået en blomkålspizza, som jeg endelig fik lavet helt sprød. Den var virkelig god og mætter rigtig meget, så hvis man er meget sulten, er blomkålspizzaen rigtig god at lave.

Den bestod af blomkål blandet med revet ost, paprika, hvidløgspulver, salt og peber og 1 æg. For at få den så tynd som muligt bredte jeg den ud i en springform. Det virkede rigtig godt, og den blev næsten ligeså sprød som en pizzabund af brød. Som topping brugte jeg 4 skiver parmaskinke og rucola. Samlet giver min aftensmad i alt 330 kalorier.

Samlet kalorieantal for dagen 498 kalorier

Mere vand

Da jeg var til vejning, fik jeg at vide, at jeg skulle drikke meget mere vand. Jeg må også indrømme, at jeg slet ikke får drukket nok. I dag har jeg drukket væsentligt mere og jeg tror det har hjulpet, da jeg ikke har følt mig så træt som jeg plejer (jeg er ofte ret træt og ikke kun på fastedage).

Træning

Jeg har slet ikke fået trænet denne uge, så det skal jeg have gjort bod på i næste uge, hvor jeg har booket tre reformertimer. Jeg træner da stadig uden om mine fastedage, da jeg ikke vil risikere, at jeg ikke kan træne ordentligt eller jeg bliver for hurtigt træt og dermed ikke kan fuldføre træningen.

Det var alt fra mig i denne uge :-)

 

Læs alle Livs blogindlæg her:

Livs første vejning og hendes forventninger til 5:2 Kuren

Livs start på 5:2 Kuren

Liv tester 5:2 Kuren - uge 2

Liv Tester 5:2 Kuren - en lidt off uge

Liv tester 5:2 Kuren og det kan ses

Liv elsker 5:2 Kuren

5:2 Kuren er blevet Livs nye livsstil