Gå til hovedindhold

Myslibar med tranebær og mandler (215 kcal)

Denne myslibar med saftige dadler, havregryn, tranebær og mandler er et sundt og lækkert mellemmåltid til dig på 5:2 Kuren.

Denne myslibar med saftige dadler, havregryn, tranebær og mandler er et sundt og lækkert mellemmåltid til dig på 5:2 Kuren.

Ingredienser - Myslibar med tranebær og mandler

(Antal: 12 stk. / Tid: 10 min. + afkøling i mindst 3 timer)
250 g saftige dadler uden sten
2½ dl havregryn
140 g honning
30 g kokosolie
25 g soltørrede tranebær
75 g grofthakkede mandler

Prøv også: Myslibar med rosiner og hasselnødder

Fremgangsmåde - Myslibar med tranebær og mandler

Findel dadlerne i en foodprocessor og bland dem med havregryn.
Smelt honning og kokosolie i en gryde og rør det sammen med dadelblandingen, tranebær og mandler.
Bland det hele godt sammen og kom det i en lille bageform a ca. 15 x 25 cm, beklædt med plastfilm. Pres det godt sammen og sæt det i køleskabet i mindst 3 timer.
Skær den i 12 lige store stykker og opbevar dem i en lukket beholder i køleskabet.

Prøv også: Proteinbar

Artiklen indeholder affiliatelinks