Gå til hovedindhold

Pizza: Tarte flambée

Pizza med løg.Tarte flambée på ovnrist
Når et løg bliver bagt, stegt eller grillet, forvandler det sig fra at være en lidt kras sag til den mildeste og blødeste grøntsag. Her får du en lækker pizza med løg.

Tarte flambée

4 pers.

20 min.

Ingredienser

1 rulle færdig pizzadej (400 g)

100 g friskost naturel, 11%

1 dl cremefraiche 9 %

4-5 løg

Frisk timian

100 g pancetta eller bacon i tynde skiver

Prøv også: Pizza med aubergine, squash, tomat og skinke

Fremgangsmåde

Varm ovnen op til 210°.

Rul pizzadejen ud på en bageplade.

Rør friskost og cremefraiche sammen og fordel det på dejen. 

Skær løgene i tynde skiver og læg dem på dejen sammen med timianblade.

Steg baconskiverne halvt, så noget af fedtet smelter af, og lad dem dryppe lidt af på et stykke køkkenrulle. Fordel baconstykkerne på dejen og bag din tarte flambée i ca. 10 min., til bunden er sprød og løgene gyldne.

Skær den i skiver og servér. 

Læs også: Forbrænd din pizza med støvsugning

 

Energi pr. person: 389 kcal. Fordelt på:

Fedt 30 %,

Protein 14 %,

Kulhydrat 56 %