Gå til hovedindhold

Quinoasalat med avocado og pistacienødder (496 kcal)

Skøn quinoasalat med avocado, forårsløg og pistacienødder - kan spises alene eller som tilbehør til kød.

Skøn quinoasalat med avocado, forårsløg og pistacienødder - kan spises alene eller som tilbehør til kød.

Ingredienser - Quinoasalat

Tid: 25 min.
125 g quinoa
1 avocado
1 spsk citronsaft
½ spsk olivenolie
Salt og peber
2 forårsløg
⅓ agurk
1 håndfuld basilikumblade
10 g grofthakkede pistacienødder
100 g groft brød
Evt. tallerkensmækker

Prøv også: Grønne frikadeller med quinoasalat

Fremgangsmåde - Quinoasalat

Skyl quinoagrynene grundigt og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 15 min.

Halver avocadoen, fjern stenen og pil skallen af. Skær avocadokødet i terninger. Vend dem straks i en marinade af citronsaft og olivenolie, krydret med salt og peber, og bland med quinoa.

Snit forårsløgene, flæk agurken, fjern kernerne og skær den i skiver. Bland løg og agurkeskiver i salaten.

Drys basilikum, nødder og tallerkensmækker i salaten og bland. Server med brød.

Prøv også: Quinoasalat med rødbede og persille

Artiklen indeholder affiliate links