Gå til hovedindhold

Rødfisk bagt med citron, fennikel og kapers

Brug rødfisk eller en anden lys fisk til denne opskrift. Fisk indeholder nemlig en masse gode næringsstoffer bl.a. D-vitamin og omega-3-fedtsyre. Tilbered fisken i ovnen og server den med små kartofler. En simpel ret din krop vil elske!
(2 pers.)
Tid: 25 min.

Ingredienser til rødfisk bagt med citron, fennikel og kapers:

400 g rødfiskefilet eller anden hvid fast fisk
300 g fennikel
1 lille økologisk citron
2 spsk. kapers
2 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Salt, peber
400 g små kartofler
 

Fremgangsmåde

Del fisken i lidt mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad sammen med fintsnittet fennikel.
Læg tynde skiver citron samt kapers ved, dryp med olivenolie og citronsaft og krydr med salt og peber.
Bag fisken ved 200° i ca. 20 min. 
Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 15 min. og servér dem til evt. med lidt fennikeltop.
 
Energi pr. person: 531 kcal. 
Fordelt på: kulhydrat 35%, fedt 30%, protein 35%