Gå til hovedindhold

Salat med karryristet perlebyg og fennikel

Lad hovedretten bestå af en god og fyldig salat med ingredienser der mætter. I Denne opskrift er det perlebyggen, der giver en god mæthedsfornemmelse.
(2 pers.)

Ingredienser til salat med karryristet perlebyg og fennikel:

Tid: 30 min. 
 
125 g perlebyg
½ spsk. olivenolie
1 tsk. karry
3 dl bouillon
250 g fennikel
2 stilke bladselleri
1 spsk. hvidvinseddike
1½ spsk. olivenolie
Salt og peber
75 g rosiner
Mynteblade
 

Sådan laver du salaten 

Skyl perlebyg i koldt vand og kog som anvist.
Rist perlebyg et kort øjeblik i olivenolie og karry, tilsæt bouillon og lad det koge for svag varme i ca. 25 min. 
Snit fennikel og bladselleri.
Vend den lune perlebyg i en marinade af hvidvinseddike og olivenolie smagt til med salt og peber.
Kom rosinerne ved og lad det trække lidt.
Bland med fennikel, bladselleri og mynteblade og server. 
 
Energi pr. person: 522 kcal.
Fordelt på fedt 30 %, protein 7 %,  kulhydrat 63 %
 
Prøv også: Æggesalat