Gå til hovedindhold

Skinkepakker med grøntsagsstave

Grøntsagsstave med skinke om, er en god snack til den lille sult eller måske som en sund forret?
(2 pers.)
Tid: 15 min.

Ingredienser til skinkepakker med grøntsagsstave: 

100 g græsk yoghurt 2%
¼ bdt. frisk basilikum
Salt, peber
1 skoleagurk
2 gulerødder
1 lille rød snackpeber
1 stilk bladselleri
6 skiver lufttørret skinke
 

Fremgangsmåde

Findel yoghurt og basilikum og smag cremen til med salt og peber.
Skær agurk, gulerod og peber i stave.
Del bladsellerien, så den har samme længde som de andre grøntsager og flæk den på langs. 
Fordel grøntsagerne på skinken og rul dem stramt sammen og servér med basilikumdip.
 
 
Energi pr. person: 164 kcal.
Fordelt på: protein 33%, kulhydrat 37%, fedt 30%