Gå til hovedindhold

Sprængt oksebryst med hvide bønner

Velsmagende og mættende opskrift med oksebryst, hvide bønner og lækre grøntsager.

 

Slankende opskrift på sprængt oksebryst med hvide bønner

Ingredienser - sprængt oksebryst med hvide bønner:

(4 portioner)

100 g smørbønner/butter beans (Limabønner)
1 kg sprængt oksebryst
5 peberkorn
1 spsk. hel koriander
2 stk. laurbærblade
2 stk. gulerødder
250 g (1/4) knoldselleri
1 stk. porre
1 stk. løg

Fremgangsmåde - sprængt oksebryst med hvide bønner:
Sæt bønnerne i blød i rigeligt med vand, natten over. Sæt oksebrystet over i en gryde med koldt vand så det dækker. Kog det op og skum grundigt. Tilsæt krydderierne og kog brystet ca. 3 timer til det er mørt. Skum jævnligt urenhederne fra. Tag herefter brystet op og sigt suppen. Skær grøntsagerne i mindre stykker. Kom bønnerne i suppen og lad dem simre i ca. 45 minutter inden grøntsagerne tilsættes. Kog grøntsagerne så der stadig er bid i dem. Skær kødet i mindre stykker og server det i suppen sammen med grøntsager og bønner.

Energi-information pr. portion
Energi 462 kcal/1933 kJ

Fedt: 13 gram
Kulhydrater: 23 gram
Protein: 60 gram
Kostfibre: 4 gram