Gå til hovedindhold

Stegt kylling med bønner, squash og gulerod

Vi har stegt kylling på menuen, fordi det simpelthen smager skønt! Steg kyllingebrysterne i ovnen med skind og server med en farverig salat. En fryd for ganen og for øjet.
(2 pers.)
Tid: 30 min. 

Stegt kylling med bønner, squash og gulerod

2 kyllingebryster med skind 
Salt, peber
250 g gulerod
250 g squash
1 dåse bønner f.eks. black-eyed
1 spsk. olivenolie
Persille
100 g groft brød
 

Fremgangsmåde 

Steg kyllingebrysterne i ovnen i ca. 20 min. ved 225°.
Gør grøntsagerne klar, riv dem i bånd med en tyndskræller eller ostehøvl.
Skyl bønnerne i koldt vand og dryp dem af.
Sautér grøntsager og bønner et par min. i olivenolie, krydr og smag til med salt og peber.
Anret kyllingen på grøntsagerne og servér med lidt hakket persille og brød.
 
Energi pr. person: 573 kcal.
Fordelt på: protein 32%,  kulhydrat 38%, fedt 30%