Gå til hovedindhold

Stegt kyllingebryst med ristede kikærter, chilihummus og grønt

Kyllingebryst er magert, forholdsvis billigt og kan varieres i det uendelige.Derfor er kyllingebryst perfekt som hverdagsmad. Her får du en lækker salat med kylling og massere grønt.
(2 pers.)
Tid: 25 min.

Ingredienser til stegt kyllingebryst med ristede kikærter, chilihummus og grønt:

2 kyllingefileter, i alt 250 g
Salt, peber
1 dåse kikærter
1 tsk. paprika
1 tsk. spidskommen
Olivenolie til stegning
250 g gulerødder
250 g rødbeder
1 spsk. olivenolie
1 spsk. hvidvinseddike
100 g hummus med chili (købes færdig)
100 g drænede semi dried tomater
Spæde salater eller krydderkarse
 

Fremgangsmåde

Krydr kyllingekødet med salt og peber og steg det i ca. 6 min. på hver side.
Hæld lagen fra kikærterne, skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe godt af. Rist kikærterne i lidt olie sammen med paprika, spidskommen, salt og peber.
Riv skrællede gulerødder og rødbeder i strimler, brug evt. en spiralizer og vend grøntsagerne i en blanding af olivenolie, eddike, salt og peber.
Smør hummus på tallerknerne og anret kikærter og grøntsager ovenpå. Top med kylling i skiver, drys med semi dried tomater samt salat og krydderurter og servér.
 
Energi pr. person: 659 kcal.
Fordelt på: protein 27%, kulhydrat 45 %, fedt 28%