Tunmousse - perfekt til 5:2 Kuren
Opskrift på tunmousse
Her få du en opskrift på tunmousse i en mere kalorielet udgave. Denne tunmousse kan nydes sammen med grøntsager eller et godt groft brød.
Denne opskrift giver 4 portioner tunmousse
Ingredienser - Tunmousse
1 dl Cheasy Fraiche 9%
1 ds. tun i vand
1 spsk. kapers
Citronbåde til pynt
Salt og peber
2 blade husblas
1 spsk. citronsaft
4 skiver fuldkornsrugbrød
Fremgangsmåde - Tunmousse
Den afdryppede tun og Cheasy Fraiche blendes sammen – eller moses grundigt med en gaffel.
Smages til med salt og peber.
De afdryppede kapers røres i.
Den udblødte husblas smeltes over vandbad.
Citronsaft røres i den smeltede husblas, og det hele røres i tunblandingen.
Blandingen fyldes i en smurt form – eller en form beklædt med plastfilm.
Stilles koldt, gerne til næste dag.
Vendes ud på et fad og pyntes.
Server med et stykke fuldkornsbrød eller grøntsager i stave. Velbekomme!
Energi 190 kcal/793 kJ
Fedt: 5 g
Kulhydrater: 18 g
Protein: 16 g
Kostfibre: 4 g
Prøv også:
Tunmousse på tomatbund