Gå til hovedindhold

6:1 Kuren: Lene har tabt 8 kilo

37-årige Lene Schreiner fra Aars var godt klar over, at hun vejede 8-10 kilo for meget, men hun vænnede sig til de overflødige kilo og skænkede ikke slankekure en tanke. Men så hørte hun om 6:1 Kuren, og i dag er kiloene væk – selv om hun stadig lever det søde liv.

I 10 år vejede Lene Schreiner knap 10 kilo for meget. Men hun levede med det. Godt nok blev hun mindet om de ekstra kilo, hver gang hun så sig selv i spejlet, men hun blev ikke synderligt ked af det – faktisk var hun lidt ligeglad.

– Jeg gik ikke op i, hvad jeg spiste, eller hvor meget jeg spiste. Vi spiste nok meget almindeligt med sovs, kartofler og salat. Men jeg elskede også kage og kunne spise en hel bradepande – der var ikke rigtig noget, der stoppede mig, afslører Lene med smil.

Læs også: Pia har tabt 11 kilo med 5:2 Kuren

Slatten efter børnefødsler

Hun havde vænnet sig til de overflødige kilo omkring maven og hofterne – og familielivet med små børn, parcelhus og arbejdet som kunderådgiver i en bank krævede al hendes energi. Tanken om, at der overhovedet skulle være tid til at motionere og ændre på kosten, strejfende hende ikke. 

– Jeg havde simpelthen lært at leve med vægten, selv om jeg godt kunne se, at jeg var kommet til at se lidt slatten ud efter børnefødslerne, fortæller Lene Schreiner, der er mor til 11-årige Nicolai og 7-årige Julie. Det virkede bare for uoverskueligt at skulle på en eller anden slankekur, hvor hun skulle begynde at veje sin mad og tælle kalorier, mente hun. Indtil for et år siden.

Da hørte Lene første gang om 6:1 – en fastekur, hvor man en enkelt dag om ugen må spise et enkelt måltid og derefter skal faste i 22 timer. Derudover skal man skrue
ned for indtaget af kulhydrater ugens øvrige dage.

Læs også: Trine er glad uden mad

Kiloene røg hurtigt af

– Det lød da enkelt og ligetil i mine ører, så jeg besluttede mig for at gøre et forsøg, siger hun. Lene lavede derfor en madplan for de næste fire uger, hvor brød, pasta, kartofler og ris blev byttet ud med grove grønsager, magre mejeriprodukter og sunde fedtstoffer. De to halve rugbrødsmadder med hamburgerryg og leverpostej til frokost blev byttet ud med spidskålssalat og laks – og ristet blomkål og bagte rodfrugter erstattede ris og kartofler til aftensmaden.

Allerede i løbet af den første uge begyndte kiloene at forlade hendes krop.

– Det overraskede mig meget, at der ikke skulle mere til. Det var bare så motiverende og gav mig lyst til at fortsætte, fortæller Lene. Ud over kostændringen begyndte Lene også at løbe små korte ture på 20-40 minutter tre gange om ugen og træne øvelser med en kettlebell på stuegulvet derhjemme to gange om ugen. Fastedagene krævede lidt mere tilvænning i begyndelsen. Hovedpine og mavekneb var nogle af symptomerne, som Lene døjede med, de første to-tre gange hun fastede. Men de forsvandt, og hun vænnede sig til ikke at spise en hel dag.

Faster på arbejdet

– Jeg spiser et stort morgenmåltid – mere end jeg plejer og godt med proteiner, så jeg ikke går kold i løbet af dagen. Resten af dagen drikker jeg masser af vand, danskvand og te, forklarer Lene, der har lagt den ugentlige fastedag den dag, hvor hun har en lang arbejdsdag.

– Så er jeg optaget og ikke fokuseret på mad – og så “opdager” min familie heller ikke, at jeg ikke spiser sammen med dem, siger Lene. Selv om hun for længst har
smidt de knap 10 kilo, har hun valgt at forsætte med en ugentlig fastedag for at holde vægten. For fastedagen giver nemlig plads til også at kunne nyde det søde liv. Faktisk hele tre gange om ugen. –

Det betyder, at jeg stadig kan nyde et glas rødvin, spise dessert eller sige ja til at gå ud at spise, uden at det straks kan ses på vægten. Det giver mig mulighed for
at nyde det søde liv uden at få dårlig samvittighed, forklarer Lene, der dog ikke længere har den samme sukkertrang som tidligere.

– Mit blodsukkerniveau svinger ikke længere så meget op og ned, fordi jeg nu spiser færre kulhydrater og en mere proteinrig kost. Og når jeg får lyst til noget usundt, skal det helst være af kvalitet. Rigtig flødeis og flødeboller fra Summerbird. Så behøver jeg slet ikke så meget af det.

Mere om 6:1 Kuren

Lene har tabt 8 kilo med 6:1 kuren

Skyr med æblegranola

Mandelbrød med spejlæg og bønner

Veggi-tårn med porcherede æg

 

 

6:1 Kuren er udviklet af Michelle Kristensen, der er personlig træner. Hun bliver brugt som ekspert i blandt andet Go’ Morgen Danmark og holder succesfulde bootcamps forskellige steder i landet. Hun har udgivet bogen "MK Bootcamp 6:1" ved forlaget Lindhardt og Ringhof. Du kan også læse mere på www.michellekristensen.dk.

Du kan købe bogen HER >>
 

Få opskrifter til 6:1 Kuren her