23. december: Støbte lakridshjerter og kokosbolde
Opskrift på støbte lakridshjerter og kokosbolde
Bag dagens låge har vi gemt hele to opskrifter på julegodter. Prøv en nem og lækker opskrift på lakridshjerter eller en dejlig opskrift på kokosbolde med Malibu.
Ingredienser
Opskriften giver ca. 20 stk. lakridshjerter
100 g hvid sukkerfri chokolade
1 spsk. lakridsgranulat
1 spsk. frysetørrede blåbær
100 g mørk chokolade 70 %
1 spsk. lakridsgranulat
1 spsk. frysetørrede havtorn (kan købes i helsekostbutikker)
Fremgangsmåde
Smelt chokoladen hver for sig, drys lidt lakrids og lidt frysetørrede blåbær i halvdelen af hjerteformene.
Hæld hvid chokolade over formene med frysetørrede blåbær og mørk chokolade i resten af formene.
Drys den mørke chokolade med lidt lakrids og frysetørrede havtorn og stil dem på køl, til chokoladen har sat sig.
Tip:
Havtornen kan erstattes med frysetørret jordbær, der forhandles i de fleste større supermarkeder.
Ingredienser - Kokosbolde
Opskriften giver ca. 25 stk. kokosbolde.
25 g usaltet smør
5 spsk. piskefløde
225 g hvid sukkerfri chokolade
1 spsk. Malibu (kokoslikør)
1 dl kokos
Fremgangsmåde - kokosbolde
Kom smør og fløde i en gryde og bring det i kog under omrøring, lad det koge i 1 min.
Bræk chokoladen i mindre stykker og kom i.
Rør, til chokoladen er smeltet, og pisk likøren i.
Hæld massen ud på et stykke bagepapir og lad det afkøle i 1½ time, til massen er stivnet.
Form stykker af massen til kugler og tril i kokos.
Dagens julegodte:
4. december: Marcipan kugler med lakrids-figen-fyld
8. december: Trøffelruller med ingefær
9. december: Ikke så syndige hindbærtrøfler
12. december: Abrikos-macadamiakonfekt
13. december: Hvid chokolade-citrontrøfel
17. december: Sunde superkugler
18. december: Marcipanbrød med nougat
21. december: Chokoladehapsere
23. december: Støbte lakridshjerter og kokosbolde