Gå til hovedindhold

Æggekage med ristede svampe perfekt til fastekuren (354 kcal)

Lækker og nem slankeopskrift på kaloriefattig æggekage. Opskriften er perfekt til en faste-dag på 5:2 kuren - se opskriften på æggekage her.

Slankende opskrift på æggekage

Æggekage med svampe, fennikel og rødbeder som er perfekt til en fastedag på 5:2 kuren. Opskriften er på æggekage til 4 personer.

Ingredienser til æggekage

200 g blandede svampe
4 æg
2 dl letmælk
300 g kartofler
10 g smør
2 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. fennikelfrø
Salt og peber
1 bdt. purløg
100 g syltede rødbeder
4 tsk. sennep
4 skiver rugbrød
 

Tilbehør - Æggekage

Salat og rødbeder

Fremgangsmåde - Æggekage

Rens svampene og skær dem i skiver. Pisk æg og letmælk sammen og krydr med salt og peber. Skræl kartoflerne og skær dem i tern på ca. 1 cm. Smelt smørret på en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kom svampene på og steg dem gyldne.

Kom kartoflerne på panden. Hak løg og hvidløg fint og kom dem på panden. Tilsæt fennikelfrøene og lad det hele stege i 5-10 min., til kartoflerne har en let gylden overflade, tag panden af blusset.

Krydr med salt og peber, hæld æggemassen over.

Sæt panden i ovnen ved 160° og bag æggekagen færdig i 12-15 min.

Server med salat, rødbeder og rugbrød.

Energi-information pr. portion æggekage
Energi 1480 kJ/354 kCal
 
Protein: 20 g
Kulhydrater: 48 g
Kostfibre: 4 g
Fedt 8 g

Prøv også vores anden kaloriefattige æggekage, perfekt til at dele. Du finder den her...