Boller med græskarkerner
(12 stk.)
Ingredienser:
½ l kærnemælk
6 g gær
75 g hørfrø
75 g sesamfrø
350 g hvedemel
1 tsk. salt
150 g græskarkerner
Sådan gør du:
Hæld kærnemælken op i en skål og lad den stå, til den har stuetemperatur. Opløs så gæren i den. Tilsæt hørfrø, sesamfrø, mel og salt og rør det godt sammen. Dejen skal have konsistens som en tyk havregrød. Lad dejen hvile i køleskabet i ca. 1 døgn. Dejen skal ikke røres sammen igen.
Brug en stor spiseske til at forme store klatter af dejen med. Rul dejklatterne i græskarkernerne. Læg klatterne på en bageplade med bagepapir, dæk dem til med et klæde og lad dem hæve i en halv time.
Bag dem i en 200° varm ovn i ca. 18 min.