Gå til hovedindhold

Citron-basilikum fyldt kyllingebryst

Kyllingebryst fyldt med brødfars og smag af citron og basilikum

Opskrift på citron-basilikum fyldt kyllingebryst

Aftensmad til 4 pers. tilberedning ca. 20 min. + 25 min. i ovnen

Ingredienser - Citron-basilikum fyldt kyllingebryst

4 kyllingefileter
2 spsk. olivenolie
1 løg
1 fed hvidløg
50 g brødkrumme
2 usprøjtede citroner
½ dl finthakket basilikumblade
Salt og peber
4 skiver parmaskinke eller tilsvarende

Tilbehør:
Dampede, grønne bønner

Fremgangsmåde  - Citron-basilikum fyldt kyllingebryst

Hak løg og hvidløg, sauter dem i olie i en pande i 3 min.

Kom smuldret brødkrumme, citronskal og saft og basilikumblade ved, smag til med salt og peber og sluk.

Skær en dyb lomme i kyllingefileterne.

Læg en skive skinke på et stk. alufolie og læg en kyllingfilet på.

Kom brødfars i lommen og luk sammen, rul parmaskinken fast om.

Steg rullerne i ovnen ved 200° i 25 min.

Server med dampede, grønne bønner.
 

PRØV OGSÅ:

Blomkålssuppe med bacon

Kalvekød i karry