Gå til hovedindhold

Flanksteak i wok med fuldkornsnudler

Middagsret med nudler af den grove og sunde slags.

(4 portioner)

Det skal du bruge:

700 g flanksteak
200 g fuldkornsnudler
1 dl sojasauce
Saft og revet skal af 1 citron
½ tsk. cayennepeber
½ spsk. maizenamel
2 spsk. rapsolie
50 g sugarsnaps / grønne ærter
2 stk. snittede gulerødder
1 bdt. forårsløg i skiver

Sådan gør du:
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe af.

Skær flanksteaken i strimler på tværs af fibrene og lad dem marinere i en blanding af sojasauce, citronskal og -saft samt cayennepeber i en time.

Hæld kødstrimlerne op i en sigte og saml marinaden i en skål. Rør marinaden sammen med maizenamel.
Opvarm 1 spsk. olie i en wok og lynsteg kødstrimlerne heri, til de har fået farve. Tag dem op af wokken og gem dem.

Opvarm resten af olien og lynsteg grøntsagerne heri et øjeblik, inden nudlerne og marinaden tilsættes.
Varm det igennem og servér blandingen sammen med kødstrimlerne.

Energi pr. portion
565 kcal / 2364 kJ
Fedt: 18 gram
Kulhydrat: 49 gram
Protein: 48 gram
Kostfibre: 5 gram