Gå til hovedindhold

Fuldkornsboller med havre drys

Her får du opskriften på de lækreste fuldkornsboller! De er både lette og hurtige at lave, og så smager de super godt.Fantastiske til frokostboller med pålæg eller med ost og marmelade

Opskrift på fuldkornsstykker med havre drys

Her får du opskriften på de lækreste fuldkornsboller! De er både lette og hurtige at lave, og så smager de super godt.Fantastiske til frokostboller med pålæg eller med ost og marmelade

Opskriften giver 12 stk.

Læs mere om fuldkorn her

Ingredienser - Fuldkornsboller med havre drys

3 dl vand

1 dl yoghurt naturel, 0,5 %

50 g gær

250 g gulerødder

50 g solsikkefrø

50 g rugkerner

1 tsk. salt

150 g havregryn

300 g fuldkornsspeltmel

50 g havregryn til drys

Prøv også: Vores 6 bedste opskrifter på brød og boller

Fremgangsmåde - Fuldkornsboller med havre drys

Kom vand og yoghurt i en skål og opløs gæren heri.

Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.

Kom revne gulerødder, solsikkefrø, rugkerner, salt og havregryn i væsken.

Tilsæt speltmel og ælt dejen, til den er sammenhængende, men stadig klistret. Det bedste resultat opnås, hvis dejen røres på en røremaskine.

Dyp en ske i koldt vand. Form dejen skødesløst til 12 boller.

Vend dem i havregryn og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Lad bollerne hæve tildækket i ca. 1 time. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 200° i 20 min. Sluk ovnen og lad bollerne stå i yderligere 10 min., inden de tages ud og afkøles på en bagerist.

Energi pr. stk. 800 kJ (200 kcal)

Kulhydrat: 36 g

Fedt: 4 g, heraf mættet fedt: mindre end 1 g

Kostfibre: 6 g

Fuldkorn: 45,8 g