Gå til hovedindhold

Kaffeboller

Hjemmelavede boller med en dejlig smag af kaffe

(12-15 stk.)

1 dl stærk kaffe
3 dl minimælk
25 g gær
1 spsk. salt
1 tsk. sukker
100 g rugmel
500 g hvedemel

Pensling
Vand, mælk el. kaffe

Bland varm kaffe med mælk til en lunken blanding. Rør gæren ud heri.

Tilsæt salt, sukker og rugmel. Bland hvedemelet i lidt efter lidt. Sørg for, at dejen ikke bliver for fast. Det varierer, hvor meget mel, dejen kan tage. Sæt dejen til hævning i to timer.

Ælt dejen igennem og tril den til en tyk pølse. Lad den hvile i 10 min. og skær den i 12-15 stykker.

Læg stykkerne på en plade med bagepapir med skærefladen opad. Tryk hvert dejstykke med let hånd. Lad bollerne hæve 1 time.

Pensl med koldt vand, mælk eller kaffe. Bag bollerne på næstnederste rille i ca. 15-20 min. ved 225°.

Sæt en skål med vand i bunden af ovnen, mens bollerne bager.

Bollerne kan fryses.
 

Pr. bolle v. 12 stk.
693 kJ/166 kcal
Fedt 0,6 g
Kulhydrat 34,4 g
Protein 5,0 g
Kostfibre 1,4 g
Jordbærsmoothie
Drømmekage