Gå til hovedindhold

Kalvekød i karry

Slankende middagsret.

 

4 portioner

Ingredienser til kalvekød i karry 

600 g kalveklump i strimler
2 spsk. olie
2 løg i skiver
2 gulerødder i skiver
4 hakkede fed hvidløg
1 kanelstang
3 laurbærblade
1 spsk. karry
3 dl yoghurt
1 dåse hakkede tomater
1-2 dl kraftig bouillon
Salt og peber

 
Fremgangsmåde til kalvekød i karry

Opvarm 1 spsk. olie i en gryde og brun kødet heri. Tag kødet op og svits løg, gulerødder og hvidløg i resten af olien.
Tilsæt krydderierne og svits det hele under omrøring i et par minutter. Kom kødet tilbage i gryden og tilsæt yoghurt, tomater og bouillon. Lad retten simre i 20-30 min. under låg, til kødet er mørt. Servér brune fuldkornsris til!

Energi pr. portion
450 kcal / 1883 kJ
Fedt: 16 gram
Kulhydrat: 32 gram
Protein: 41 gram
Kostfibre: 4 gram

 

Læs mere om