Gå til hovedindhold

Kyllingesalat

En nem kyllingesalat der mætter godt og er fyldt med gode grøntsager og tofu. Tilsæt chili afhængigt af, hvor stærk salaten skal være.
(2 personer)

Ingredienser til kyllingesalat:

200 g kyllingebryst
100 g tofu
5 g rød chili
125 g forårsløg
100 g gulerod
100 g gul gulerod
1 spsk. sesamfrø
125 g babyspinat
1 spsk. olie til stegning
 

Fremgangsmåde

Kyllingebrystet skæres i små terninger og steges i olie sammen med tofu i terninger, finthakket chili (fjern evt. kernerne, hvis du ikke bryder dig om stærk mad) samt forårsløg og gulerødder, skåret i fine skiver.
Rør godt rundt på panden og lad retten stege i 5-7 minutter, indtil kyllingekødet er gennemstegt.
Tilsæt sesamfrø og spinat og rør rundt et par gange, så der stadig er bid i spinaten ved servering.
 
Kcal pr. person: 290
Fedt: 47 %
Protein: 33 %
Kulhydrat: 20 %
 
Prøv også: Smoothiekage