Gå til hovedindhold

Ostegratineret farsbrød

Her får du en sund udgave af det klassiske farsbrød.

Her får du en sund udgave af det klassiske farsbrød.

farsbrød ca. 4 portioner

Ingredienser til ostegratineret farsbrød
1 hakket stort løg,
180 g hakket oksekød (maks. 10 %),
1 tsk. olie,
1-2 pressede hvidløgsfed,
2-3 dl fraiche (9 %),
salt, peber,
evt. lidt saucejævner,
4 skiver hvidt brød a 40 g (gerne groft),
4 smagfulde tomater i skiver,
40 g mozzarella (25 %),
70 g sorte oliven (i saltlage),
frisk basilikum.

Brun løg og kød i olie, tilsæt hvidløg og fraiche og lad blandingen småkoge et par min. Smag den til med salt og peber og jævn den evt. Læg brødskiverne i en firkant på en bageplade, fordel kødblandingen på dem og læg tomatskiver ovenpå. Smuldr osten over og gratinér brødene i en 220° varm ovn, til osten er smuk gylden. Pynt med oliven og basilikumblade ved serveringen.