Gå til hovedindhold

Quinoa-salat

Quinoa er et spændende lille frø, som der tales en del om for tiden, først og fremmest på grund af dets meget høje næringsværdi og høje proteinindhold. Har du ikke smagt quinoa før, kan du roligt kaste dig ud i det. Det smager fint og har en dejlig konsistens.

Opskrift på quinoa-salat

Quinoa er et spændende lille frø, som der tales en del om for tiden, først og fremmest på grund af dets meget høje næringsværdi og høje proteinindhold. Har du ikke smagt quinoa før, kan du roligt kaste dig ud i det. Det smager fint og har en dejlig konsistens. 

Tilbehør til 3-4 personer

Prøv også: Grønnefrikadeller med quinoa-salat

Ingredienser - Quinoa-salat

1½ dl quinoa

3 små løg

1 spsk. smør

1 lille tsk. dijonsennep

1 dl hvidvin

Salt og friskkværnet peber

150 g rødbede

1 fed hvidløg

2 spsk. jomfruolivenolie

½ icebergsalat

½ spsk. rød balsamicoeddike

Persille til pynt

Prøv også: quinoa-salat med granatæble

Fremgangsmåde - Quinoa-salat

Skyl quinoa-frøene.

Snit løgene i helt små tern.

Sæt en lille pande på blusset og steg halvdelen af løgternene i smørret, til de lige begynder at tage farve. Tilsæt quinoa-frøene og svits videre, til de begynder at knitre en smule.

Tilsæt sennep og fordel den i blandingen. Hæld derpå vinen ved og lad den koge ind. Lad quinoa-frøene koge i ca. 10 min., til de bliver møre, men ikke udkogte.

Tilsæt ½ tsk. salt og et godt drys peber under kogningen. Tilsæt også gerne lidt vand undervejs, men ikke mere, end at du kan koge det sidste væk, når frøene er færdige.

Tag quinoa-frøene af panden og lad dem afkøle let, når de er møre.

Skræl rødbederne og snit dem i helt fine tern, ca. ½ cm på hver led. Hak hvidløgsfeddet helt fint og steg det sammen med rødbederne i 1 spsk. olivenolie i 1-2 min. Rødbedeternene skal stadig have bid.

Krydr med lidt salt og peber. Tag rødbedeblandingen af panden og lad den afkøle til stuetemperatur. Snit icebergsalaten fint og bland den med resten af det finthakkede løg, afkølet quinoa og rødbedeblandingen.

Pisk 1 spsk. jomfruolivenolie sammen med ½ spsk. balsamicoeddike, hæld blandingen over salaten og vend rundt. Smag til med salt og peber og drys hakket persille på toppen.