Gå til hovedindhold

Rejecocktail

Klassisk forret i en slankende udgave

4 portioner

400 g rejer
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. græsk yoghurt 2 %
2 tsk. sød chilisauce
2 tsk. ketchup
50 g syltet drueagurk
2 tsk. citronsaft
½ iceberg eller anden salat
2 tomater
1 avocado

Tilbehør
½ citron i både
160 g grovflute

Rør en cocktailsauce af mayonnaise, græsk yoghurt, sød chilisauce, ketchup, finthakket drueagurk og citronsaft. Lad saucen trække i køleskabet.

Skyl salaten og riv den i passende stykker. Skær tomaterne og avocadoen i små tern og bland disse med salaten.

Anret salaten i fire cocktailglas eller skåle, fordel rejerne oven på salaten og hæld cocktailsaucen over.

Pynt med citronbåde og spis grov flute til.