Gå til hovedindhold

Røræg med ristet tun

Sund ret til morgen eller frokost.

 

1 portion

Ingredienser til røræg med ristet tun

½ dåse tun i vand
2 æg
Salt
1 spsk. rapsolie
1 hakket fed hvidløg
Lidt finthakket chili
1 lille hakket tomat
1 spsk. hakket dild
1 skive groft brød
Evt. lidt salat til pynt

 
Fremgangsmåde til røræg med ristet tun

Lad tunen dryppe godt af i en sigte.

Rør æggene sammen i en skål og krydr dem med lidt salt.

Opvarm ½ spsk. olie på en slip let-pande og hæld æggemassen på. Rør den til røræg og hæld rørægget over på en tallerken.

Varm resten af olien op på panden og svits hvidløget heri et øjeblik. Tilsæt derpå tun, chili og tomat og lad det riste i 1 minut.

Krydr med lidt salt og dild og anret tunblandingen sammen med røræg, brød og evt. lidt salat.

Energi pr. portion
574 kcal / 2403 kJ
Fedt: 26 gram
Kulhydrat: 40 gram
Protein: 43 gram
Kostfibre: 6 gram