Gå til hovedindhold

Salat med lam og asparges

Lækker og sund opskrift på lam med grønt. Lammekød er nemt at tilberede og variationsmulighederne er mange. Velbekomme!

Salat med lam og asparges

(4 pers.) 
 
Tid: 30 min. 
 
300 g lammefilet
Salt og peber
400 g grønne asparges
100 g forårsløg
Feldsalat eller anden salat
1½ spsk. olivenolie
1 spsk. hvidvinseddike
1 knsp. dijonsennep
½ tsk. honning
300 g groft brød
 

Fremgangsmåde

Krydr kødet med salt og peber, steg det i lidt olie ca. 3 min. på hver side og lad det hvile 5 min. 
Bræk de træede ender af aspargesene og snit resten meget skråt. Snit også forårsløgene. Bland alle grønsagerne med salaten og fordel det i dybe tallerkner.
Pisk en dressing af olivenolie, hvidvinseddike, sennep og honning sammen og hæld den over salaten. Skær kødet i skiver og læg det på. 
Servér med et lunt groft brød.