Gå til hovedindhold

Sloppy Joe-burger

Hverdagens farsretter behøver ikke at betyde sovs og masser af kalorier. Vælg den magre fars og kast dig så over denne sunde burger
Tid: 20 min.

Ingredienser til Sloppy Joe-burger:

250 g hakket oksekød 3-7 %
½ spsk. olie til stegning
1 skalotteløg
50 g grøn peberfrugt i små tern
1 knsp. knust chili
1 spsk. tomatpure
1 tsk. farin
½ dl bouillon
1 spsk. worcestershiresauce
2 tsk. eddike
Salt og peber
2 store grove burgerboller, a 125 g
Sprød salat
50 g revet mozzarella eller cheddar
50 g syltede agurker
 

Fremgangsmåde

Svits hurtigt kødet på en slipletpande i olie sammen med løg og peberfrugt.
Krydr med knust chili, tomat og farin.
Tilsæt bouillon og steg, til væden er fordampet.
Kom worcestershiresauce og eddike ved og steg, til det også er fordampet.
Smag til med salt og peber.
Lun bollerne og flæk dem.
Fyld dem med kød, revet ost, syltede agurker og salat og server straks.
 
Energi pr. person: 567 kcal.
Fordelt på: fedt 27 %, protein 28 % og kulhydrat 45%