Tiramisu
Her får du en skøn opskrift på en mere fedfattig udgave af den klassiske italienske dessert tiramisu. Du kan med fordel lave din tiramisu dagen før den skal serveres, for så bliver den nemlig endnu bedre.
Ingredienser - tiramisu
4 portioner tiramisu
200 g ladyfingers (8 stk.)
2 spsk. portvin
10 g stevia-sukker
3 dl græsk yoghurt, 2 %
1½ spsk. koncentreret kold kaffe
1½ dl Cremefine til piskning, 19 %
1 spsk. kakao
Fremgangsmåde - tiramisu
Fordel ladyfingers i 4 skåle og dryp portvinen over dem. Pisk stevia-sukker sammen med yoghurt og kaffe. Pisk Cremefine til skum (det tager noget længere
tid end at piske piskefløde) og vend skummet sammen med yoghurtblandingen. Fordel massen i skålene med ladyfingers og lad skålene stå i nogle timer i køleskabet inden servering. Server din tiramisu med lidt kakaodrys på toppen.
Energi pr. portion
359 kcal / 1502 kJ
Alkohol: 1 gram
Fedt: 10 gram
Kulhydrat: 48 gram
Protein: 12 gram
Kostfibre: 4 gram
Artiklen indeholder affiliate links.