Gå til hovedindhold

Vegetarretter: Spaghetti med rosenkål, pistacier og gedeost

Hovedretter behøver ikke indeholde kød for at mætte, prøv at udskifte kødretterne med lækre vegetarretter i stedet. Det er både godt for miljøet og din mave.
Tid: 15 min.
2 pers.

Vegetarretter

Ingredienser til spaghetti med rosenkål, pistacier og gedeost: 

150 g spaghetti
300 g rosenkål
1 spsk. olivenolie 
Salt og peber
1 spsk. hakkede pistacienødder
1 afdryppet gedeost i olie 
 

Fremgangsmåde

Kog spaghetti al dente i letsaltet vand som anvist på emballagen.
Kasser de yderste blade rosenkål.
Pil alle de løse blade af og skær resten af rosenkålen i tynde skiver.
Lynsteg dem i olivenolie, så kålen stadig har bid og krydr med salt og peber.
Bland med spaghetti og anret i dybe tallerkener.
Drys med pistacier og halver osten og læg den ovenpå. Server straks. 
 
Energi pr. person: 509 kcal.
Fordelt på: fedt 27 %, protein 16 % og kulhydrat 57 %