Gå til hovedindhold

Alle slankekure virker ens

Uanset hvilken kur du vælger, så vil du formentlig opnå samme resultat på badevægten. En ny stor undersøgelse af 48 forskellige slankekure viser, at der ikke er forskel på resultatet. Så man bør vælge den kur, man har mest lyst til at følge.

Alle slankekure giver de samme resultater

Har du valgt at faste med 5:2 Kuren, eller taber du kiloene med Dukan Kuren, eller følger du din helt egen kur? Umiddelbart er det ret ligegyldigt. For uanset hvilken kur, du sværger til, vil du sandsynligvis nå frem til samme resultat på badevægten.

Det viser et stort canadisk og amerikansk studie af 48 slankekure, som cirka 7286 mennesker har deltaget i, og som netop er offentliggjort i det anerkendende lægetidsskrift JAMA.

Forskerne undersøgte effekten af kurene i forløb på seks måneder, nogle forløb varede 12 måneder. Det viste sig, at så længe testpersonerne ikke indtog for mange kalorier, tabte de sig uanset, hvilken kur, de var på. Der var ganske enkelt så lidt forskel på vægttabet imellem kurene.

Størst væggtab med LCHF

Det største vægttab blev opnået på LCHF – dvs. kuren hvor man indtager få kulhydrater. Her tabte forsøgspersonerne knap 9 kilo efter seks måneder på kuren.

Det næststørste vægttab blev opnået med en kur med såkaldt fedtfattig kost. Her tabte forsøgspersonerne i gennemsnit knap 8 kilo

Men samlet set var forskellene på vægttabene minimale, og forskellene mellem kurene blev yderligere indsnævrede, jo længere tid kuren varede, konkluderer undersøgelsen.

Vælg den kur der passer dig

Så forskernes bedste råd er, at folk, der gerne vil slanke sig, vælger den slankekur, der passer bedst til dem.

Kilde: Politiken.dk

 

 

 

 

 

 

Læs mere om