Gå til hovedindhold

Altid på slankekur

Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? En slank sylfide eller en lettere dellet dame?

Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? En slank sylfide eller en lettere dellet dame? 

En undersøgelse foretaget af Oestrogen.dk´s slankesite, Slank NU, med over 1.000 medvirkende, fortæller en tredjedel af kvinderne, at de har forsøgt at tabe sig mere end fem gange de sidste to år. 
- ”Typisk går det galt, når man skal overgå fra vægttab til vægtvedligeholdelse. Der spiller både fysiske og psykiske faktorer ind,” forklarer psykolog Kamilla Lange.

Det er en psykisk belastning 

I undersøgelsen beretter 68 procent af de deltagende, at de føler, at vægten har påvirket deres liv i negativ retning. Så over fem slanketure i løbet af bare to år må være hårdt for psyken. Det kan Kamilla Lange godt genkende fra sit arbejde: 

- "For mange mennesker er det en ret alvorlig psykisk belastning at kæmpe mod vægten. Det kan føre til en overdreven optagelse af mad, der ikke gør vægtvedligeholdelsen nemmere" forklarer Kamilla Lange. 

- "Det medfører ofte også et lavere selvværd og et dårligt forhold til egen krop, hvilket ikke er godt for vægten."