Gå til hovedindhold

Anita tabte 10 kilo på L7 Kuren: Den første måned tabte jeg mig 6 kilo

Anita før og efter sit vægttab med L7 Kuren
Anita Nylander har tabt 10 kilo med L7 Kuren og vil gerne fortsætte, så hun taber sig 20 kilo yderligere.
Navn: Anita Nylander
Alder: 50 år
Privat: Gift og har to 
sønner på 21 år og 19 år
Job: Ansat i Domstols-
styrelsen i Malmø
Startvægt: 93 kg
Vægt nu: 83 kg

Hvorfor ville du teste L7 Kuren?

Jeg har tabt mig på forskellige kure siden 1999, og jeg besluttede mig sidste år for, at jeg gerne ville tabe 10-15 kilo mere. En aften læste jeg om L7 Kuren, og den lød rigtig interessant og nem – og så var der tale om god mad. Derfor besluttede jeg mig for at teste den. 

Vil du prøve L7 Kuren? Få en guide til at komme i gang her 

Hvordan er det gået?

Over al forventning. Den første måned smed jeg seks kilo. Jeg spiste morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Anden og tredje måned skete der ikke så meget, så jeg besluttede mig for i en periode at droppe mellemmåltiderne og drikke en proteindrik til frokost. Det virkede, og jeg har følt mig meget mere frisk og fuld af energi. 

Hvad har været sværeste?

Nogen gange har det været svært at finde ud af, hvad jeg skulle spise, når jeg har været på farten. Jeg er heller ikke altid så god til at få drukket nok vand om dagen. Almindeligt brød har jeg savnet, og to gange har jeg spist en sandwich. Jeg har da også snydt nogle gange og spist noget, jeg ikke burde. 

Og det letteste? 

Det har været at spise i tidsrummet mellem 7 og 19. Jeg troede, at det ville være sværere i weekenderne, men det har det ikke været. En kop te eller et glas vand har været fint om aftenen. Når vi har haft gæster til middag eller har været inviteret ud, har jeg spist min morgenmad senere, så jeg har kunnet tillade mig at spise aftensmad senere. Jeg har i princippet spist det samme som resten af familien, men i stedet for ris, kartofler og pasta har jeg lavet en god salat til mig selv. Jeg savner slet ikke ris, pasta og kartofler. Blomkålsris og broccolimos er gode erstatninger. 

Hvad har du lært undervejs? 

Det er vigtigt at sørge for at drikke nok vand om dagen, for ellers står vægten stille. Det gjorde den også, når jeg var stresset. 
 

Har du nået dit mål? 

Mit mål var 10 kilo, og det har jeg nået. Jeg er ovenud lykkelig for mit vægttab, og jeg vil gerne fortsætte med kuren. Jeg mangler 20 kilo mere for at nå min drømmevægt, og nu hvor jeg har fundet en kostomlægning, der fungerer rigtig godt for mig, tror jeg på, at jeg nok skal nå den. 

Se flere vægttabshistorier og få gode opskrifter til L7 Kuren her

 
Vil du have flere LCHF-opskrifter, som du kan bruge på L7 Kuren? Find dem her:

Anita før og efter sit vægttab med L7 Kuren

Klik på pilen eller swipe med fingeren for at se Anita før og efter sit vægttab:

Anitas før- og efterbilleder med L7 Kuren