Brug billeder i stedet for badevægten
Et billede siger mere...
Er du typen, der troligt vejer dig hver morgen? Og som bliver i dårligt humør, hvis du vejer mere, end du gjorde i går?
Er dit vægttab gået i stå? Læs med her
Din vægt kan svinge flere kilo fra dag til dag, uden at det behøver at betyde, at du har taget fedt på – eller tabt fedt. Så prøv en anden strategi:
I virkeligheden er det jo ikke tallet på vægten, der er det vigtigste. Det er derimod, hvordan du ser ud i spejlet, og hvordan dit tøj sidder. Så tag i stedet billeder af dig selv forfra, bagfra og fra siden hver 14. dag eller en gang om måneden – tag billederne ind i et spejl, hvis du ikke har nogen til at hjælpe dig.
På den måde kan du se beviset for dine anstrengelser, selv om de måske ikke viser sig på vægten.