Gå til hovedindhold

Dårlig søvn feder

En rapport fra University of California har vist, at hvis du har en uregelmæssig søvnrytme, kan det påvirke din hjerne, så du er tilbøjelig til at vælge usund – typisk fed – mad frem for sunde alternativer. Bare én nats dårlig søvn kan have betydning for dette.

Dårlig søvn feder

En rapport fra University of California har vist, at hvis du har en uregelmæssig søvnrytme, kan det påvirke din hjerne, så du er tilbøjelig til at vælge usund – typisk fed – mad frem for sunde alternativer. Bare én nats dårlig søvn kan have betydning for dette.

Læs også: Sådan du sover dig slank

Har du problemer med at sove, findes der forskellige små trick, som måske kan hjælpe dig:

• Undlad at spise eller dyrke motion de sidste to-tre timer, før du går i seng.

• Hvis du er sulten, så drik evt. en kop urtete eller spis en banan. Når du skal falde i søvn, er det vigtigt, at din mavesæk ikke skal fordøje mad. Der skal være ro!

Så en god vane kunne være, at dagens sidste måltid ligger senest klokken 19.00. Melder sulten sig alligevel efter klokken 19.00, er det bedst med vandholdig mad som fx frugt eller grønt, evt. i form af en smoothie eller en grønsagsdrik.

• Hold dig helst fra kaffe, cola og chokolade nogle timer inden sengetid, da de alle indeholder opkvikkende koffein.

• Forsøg så vidt muligt at gå i seng på samme tid hver aften. Det stabiliserer din krops indre ur, og du får nemmere ved at falde til ro.

En af fordelene ved en god nats søvn er, at du den følgende dag får mere overskud og en god energi. Det forbedrer dit humør og er med til at forebygge, at du spiser de forkerte ting. På længere sigt kan den gode nattesøvn således bidrage til både vægttab og en vægt i balance.

Nok søvn er noget af det vigtigste for et vægttab

Læs mere om