Gå til hovedindhold

Den store forskel på tykke og tynde

Det er de små, ekstra bevægelser i dagligdagen, der gør den store forskel

Den store forskel på tykke og tynde

Forskerne er meget interesserede i NEAT, som betyder ”non-exercise actitvity thermogenesis”. NEAT er en betegnelse for den energi, du bruger på at bevæge dig i dagligdagen – ikke på decideret træning, men på al anden bevægelse.

Forskerne gætter på, at det blandt andet er her, der er stor forskel på overvægtige og normalvægtige. De overvægtige har ikke så meget NEAT som normalvægtige. Man bruger mere energi, når man går, end når man står, og man bruger mere energi, når man står, end når man sidder. Og ved at sidde bruger man mere energi end ved at ligge.

De små bevægelser i hverdagen

Det er de små, ekstra bevægelser i dagligdagen, der gør den store forskel. Er det dig, der henter kaffe, eller får du den serveret? Er det dig, der går i printerrummet og henter de udskrevne ark, eller tager din kollega papirerne med til dig? Tager du opvasken, eller sætter du dig og ser fjernsyn?

Ifølge Mayo-klinikken i USA har overvægtige og fede en klar tendens til at være mindre kropsligt urolige og rastløse i forhold til normalvægtige. De overvægtige i undersøgelsen sad stille i 164 minutter mere end normalvægtige – pr. dag! Tænk over, hvor meget du bevæger dig til daglig.

Læs mere om