Gå til hovedindhold

Derfor er du allerede sulten igen

Du har lige spist morgenmad, og så er du sulten igen! Dit valg af morgenmad er utrolig vigtig, fordi den afgør, hvordan du reagerer og har det resten af dagen

Derfor er du allerede sulten igen

Du har lige spist morgenmad, og så er du sulten igen! Dit valg af morgenmad er utrolig vigtig, fordi den afgør, hvordan du reagerer og har det resten af dagen

Mange kan nikke genkendende til følelsen af sult om morgenen - selvom morgenmaden netop er indtaget.

Hvis du allerede en halv time efter, at du har spist din morgenmad, føler sult, så kan der være 2 grunde til at du allerede er sulten igen

1: Du har spist en morgenmad, der er for lidt mæthed i. Det kan fx være, at du har spist for fiberfattigt eller at proteinindholdet var for lavt.

2: Det er en vane at spise hurtigt efter morgenmaden. Hvis du er vant til at få noget at spise hurtigt igen, vil din hjerne og mave skrige efter mere mad. Her kan det være en stor hjælp, at prøve at sige til dig selv, at du får din morgenmad, og så får du igen et mellemmåltid midt på formiddagen.

Spis æg til morgenmad

Spis fibre og proteiner

Og morgenmaden er vigtig. For er du mæt på en sund måde fra dagens start, vil du lettere kunne sige fra over for usunde og fedende fristelser på din vej. Et stabilt blodsukker og en god fornemmelse i maven er helt grundlæggende. Derfor skal din morgenmad - som resten af dagens måltider - bestå af en sammensætning af fibre og protein.

Fem tips til en proteinholdig morgenmad

En god start på dagen kan for eksempel være en portion havregryn og et glas mælk eller havregrød kogt på mælk, en tyk skive rugbrød med ost eller æg, en portion surmælksprodukt med et pænt lag fiberdrys eller en hjemmebagt grovbolle med magert pålæg og ost. Variér gerne dit valg af morgenmad, så du ikke kører surt i havregrøden, for så kommer du nemmere til at synde i dagens løb, lyder det gode morgenmadsråd.