Gå til hovedindhold

Det bedste jeg har gjort for mig selv

Caroline Steenholt
Jacob Ljørring
22-årige Caroline Jul Steenholt var som barn altid bevidst om, at hun var langt større end sine klasse-kammerater. Men først da hun tog på Ubberup Højskole, lykkedes det hende at gøre noget ved det. Hun har tabt 18,6 kilo i år og føler, at det er det bedste, hun har gjort for sig selv.

Caroline har bladret i fotoalbummet og fundet nogle barndomsbilleder frem. 

– Der er ikke mange at vælge imellem, advarer hun og forklarer lidt undskyldende, at hun ikke var så vild med at få taget billeder, da hun var barn. Og det var der en helt særlig årsag til. 

De runde kinder og den buttede krop gav hende mere lyst til at være usynlig for omgivelserne, for godt nok mobbede klassekammeraterne hende ikke, men Caroline var selv yderst bevidst om, at hun var større end alle de andre. Så meget at hun sjældent deltog i idrætstimerne, for hun ville ikke vise sin krop frem foran de andre piger i badet. Madpakken røg som regel i skraldespanden, for så undgik hun også at spise foran dem. 

Hjemme tog hun i stedet revanche. I den uge, hvor hun var hos sin far, var der få begrænsninger, mens der hos hendes mor var flere restriktioner. Og for Caroline var det forvirrende at skulle omstille sig fra uge til uge - uanset hvor meget hun end ønskede at tabe sig. På et tidspunkt tog hendes forældre hende med til en diætist, men når Caroline i dag tænker tilbage på det, kan hun stadig huske det ubehagelige i at skulle stille sig på vægten foran dem og tydeligt fornemme på deres ansigter, at tallet var alt for højt. 

Camilla Framnes: Sådan holder jeg mig slank

Ridser med neglefil

– Vi fik en madplan, som vi forsøgte at følge, men der skete ikke rigtigt noget med min vægt, og så gled jeg ligesom tilbage i det gamle mønster, hvor jeg spiste alt for store portioner til aftensmad og listede en kage med ind på mit værelse om aftenen, fortæller Caroline. 

Da hun nåede 7. klasse, var hun forvandlet til en trist og indelukket pige, der helst bare ville være i fred på sit værelse. For derinde kunne hun skjule den hemmelighed, som hun en aften havde fundet ud af, virkede som en stor tilfredsstillelse. Med neglefilen fra badeværelset var hun begyndt at ridse i sin ene arm og havde med det samme mærket følelsen af at have kontrol. Godt nok gjorde det virkelig ondt og endte med et brandsår, men følelsen var federe. Så Caroline fortsatte med at skære i sig selv. Hun udskiftede neglefilen med et skarpt barberblad og sørgede for aldrig at rulle sine ærmer op. Uanset årstiden. 

Mor opdagede det

Hun formåede at holde det skjult i flere år – men en dag opdagede hendes mor det ved et tilfælde. Caroline skulle lave mad, og hendes mor bad hende smøge ærmerne op, men da hun kun trak det ene op, greb hendes mor det andet og fik et chok, da hun så de mange snitsår på datterens arm. 

Caroline blev sendt til skolepsykolog og lovede at stoppe, men gjorde det ikke. I stedet for at skære sig på armene, hvor det var lettere at opdage, blev det til snitsår på hofter og ben. 

– Det var virkelig en svær periode for mig. Mine forældre forsøgte virkelig at hjælpe mig med forskellige tiltag, men jeg var på det tidspunkt ikke klar til at få den hjælp, som jeg havde brug for, og derfor var selvskaden en form for selvhjælp. Jeg var så ked af min overvægt, men jeg holdt det for mig selv, fortæller Caroline, der efter folkeskolen begyndte på gymnasiet, hvor vægten steg yderligere, og da hun efter tre år satte studenterhuen på hovedet, viste vægten 98 kg. 

– Det er det højeste, jeg har været oppe på, siger hun og har i dag svært ved at forstå, at hun ikke fik gjort noget ved vægten tidligere. For den har hæmmet hende, gjort hende deprimeret og suget al selvtillid ud af hende. Hun føler nærmest, at hun har spildt sin barndom og sine teenageår på den – nu hvor hun ikke længere er tynget af den.

For i januar i år skete der noget. Caroline trådte ind på Ubberup Højskole ved Kalundborg for at gøre noget godt for sig selv. Faktisk tøver hun ikke med at sige, at det er det BEDSTE, hun har gjort for sig selv. For på højskolen mødte hun andre – og større, lagde hun straks mærke til – der bøvlede med vægten. De havde de samme følelser, udfordringer og ønsker, og det gjorde en kæmpestor forskel for Caroline. Hun lærte om kost, dyrkede masser af motion og så talte hun om sin overvægt. Forsøgte at finde en forklaring på, hvorfor hun var blevet så stor. 

Puslespillet gik op

– Det var nok det sværeste på Ubberup. At tale om det og prøve at forstå, hvorfor jeg var endt, hvor jeg var. Det gav mig vildt meget kaos inde i hovedet, og jeg blev hurtigt klar over, at et enkelt ophold på Ubberup ikke var nok. Jeg var nødt til at tage et ophold mere. 

Så det gjorde hun og havde fået puslespillet til at gå op, da hun i sommer forlod højskolen 16,5 kilo lettere end i januar. Siden har hun tabt to kilo mere. 

– Jeg føler mig som et helt andet menneske og er så glad, som jeg ikke har været i mange, mange år. Jeg har fået overskud og har lyst til at lave noget, komme ud blandt andre og ikke længere gemme mig væk. Det er så dejligt at være mig nu, at jeg aldrig vil tilbage igen, fastslår Caroline, som også varmer sig på, at omgivelserne kan mærke og tydeligt se forandringen. 

Hjælper andre

Efter Ubberup har hun valgt at uddanne sig til kostvejleder og tilbyder nu forskellige kostvejledningsforløb via sin hjemmeside. For kan hun hjælpe andre, der har det, som hun har haft det, vil det betyde meget for hende. 

– Jeg kender alle følelser, tanker og handlinger forbundet med at være overvægtig, og jeg kender til alle op- og nedturene i forbindelse med vægttab. Jeg ved, at det er en af de sværeste opgaver, du nogensinde kommer på, men jeg ved også, at det er det bedste, du kan gøre for dig selv, siger Caroline.

Læs mere om