Gå til hovedindhold

Det, der feder for alvor

Det, vi tager på af, er vores uhensigtsmæssige spisemønstre – når vi spiser af andre årsager end sult. I de situationer spiser vi ting, der giver os en ”comfortfood- effekt” – altså dulmer vores sorg, stress, rastløshed eller lignende.

Det der for alvor feder

Det, vi tager på af, er vores uhensigtsmæssige spisemønstre – når vi spiser af andre årsager end sult. I de situationer spiser vi ting, der giver os en ”comfortfood- effekt” – altså dulmer vores sorg, stress, rastløshed eller lignende. 

Om vi vælger sukkerfri chokolade, peanutbutter, LCHF-kager eller en hel bøtte Ben & Jerry’s gør ikke nødvendigvis forskel for vores vægt. For vi spiser det ikke med nydelse og opmærksomhed – vi spiser det for at dulme de uønskede følelser. Vi spiser for hurtigt til rigtig at nyde det, og mange gange spiser vi i smug – så går det ekstra hurtigt, for vi skal nå at spise det, før vi bliver opdaget. Vi er skamfulde over, at vi ikke kan kontrollere os selv, og bagefter har vi dårlig samvittighed over, at vi ikke kunne holde os til vores planlagte kostplan. 

Hurtigt slank med 3 dags træningsprogram

Skift din strategi

Hvis vi vil ændre strategi, er vi nødt til at finde ud af, hvilke følelser vi spiser på. Men det er ikke det samme som altid at kunne undlade at gøre det. Derfor kan en anden strategi være altid kun at spise sammen med andre og gøre det langsomt, opmærksomt og nydelsesfuldt. Lav en aftale med dig selv om, at du er mere værd end at spise en hindbærsnitte på vej hjem i bilen, men at du i hvert fald fortjener den i godt selskab og med en kop kaffe til.

Sandsynligvis vil du både spise mindre af lækkerierne og have bedre samvittighed bagefter. Der er nemlig ikke noget galt i at spise usunde sager en gang imellem – det handler om, HVORDAN du gør det.

Snyd dig 5 kilo slankere

8 måder at få tid til motion

Lyt dig til et varigt vægttab

Læs mere om