Gå til hovedindhold

Drak 10 dåser cola hver dag i en måned – her er konsekvenserne!

George Prior ville bevise, hvor skadeligt sukker egentlig er, og startede derfor et eksperiment med et massivt colaforbrug. Se konsekvenserne her…

George Prior ville bevise, hvor skadeligt sukker egentlig er, og startede derfor et eksperiment med et massivt colaforbrug. Se konsekvenserne her…

Ekstra 12,7 kilo på blot en måned

Voldsom sukkertrang, mistet appetit, stærkt forhøjet blodtryk – og 12,7 ekstra kilo på sidebenene på blot en måned! 

Det er de umiddelbare konsekvenser af den ’coladiæt’, som amerikanske George Prior valgte at gå på for at bevise farerne ved for stort et sukkerindtag. 

Den 50-årige George Prior var inden eksperimentet i fin fysisk form, men det ændrede colaeksperimentet altså hurtigt på.

- Jeg opfordrer folk til at undersøge mængden af sukker i deres mad. Folk skal være klar over de store skadevirkninger, som sukker har på deres helbred, siger han ifølge Daily Mail.

 

WHO anbefaler et maksimum på 25 g sukker om dagen

George Priors eksperiment skal ses I lyset af, at WHO i foråret opfordrede til, at det anbefalede maksimum for dagligt sukkerindtag blev skåret ned fra 50 g til 25 g – eller hvad der svarer til at gå fra højst 10 til 5 sukkerknalder. Én dåsecola indeholder alene 35 g sukker (svarende til 7 sukkerknalder) og altså langt mere end det anbefalede maksimum.

Ved at drikke 10 dåser cola dagligt indtog George Prior således under sit forsøg 350 g sukker (eller 70 sukkerknalder) hver dag, og det fik altså store konsekvenser for hans helbred.

Lige så tankevækkende er det, at så snart han stoppede sit colaindtag, tabte han 2,2 kilo på blot fire dage.

Nedenfor kan du se et videoindslag om George Priors colaeksperiment. Hvis videoen ikke virker, kan du se originalen HER:

LÆS OGSÅ:

Drik vand og tab dig

Fede drinks: Se listen over de største kaloriebomber

Læs mere om