Gå til hovedindhold

Betina har tabt 24 kilo

30-årige Betina Carstens fra Holstebro er en af Slankeklubbens nye ambassadører. Det betyder, at du kan stille spørgsmål om Dukan kuren til hende i Slankeklubbens forum, og så vil hun svare dig, komme med gode råd og øse ud af sine erfaringer. Dem har hun hel del af - for på blot tre måneder har Betina opnået et hurtigt vægttab og har tabt 24 kilo med Dukan kuren.

30-årige Betina Carstens fra Holstebro er en af Slankeklubbens nye ambassadører. Det betyder, at du kan stille spørgsmål om Dukan kuren til hende i Slankeklubbens forum, og så vil hun svare dig, komme med gode råd og øse ud af sine erfaringer. Dem har hun hel del af -  for på blot tre måneder har Betina opnået et hurtigt vægttab og har tabt 24 kilo med Dukan kuren.

NAVN: Betina Carstens
ALDER: 30 år
STATUS: Gift med Peder og mor til Amalie på 6 år og Thomas Emil på 3 år.
JOB: Mejeriarbejder hos Arla
BY: Holstebro
STARTVÆGT: 90 kilo
NU: 66 kilo
Forløb: 3 måneder Er nu i Dukan kurens fase 3

HVORFOR VAR DU BLEVET FOR STOR?

Der var gået for meget hygge i den sammen med min mand. Når børnene kom i seng, var det ofte, at vi fandt slik og sodavand frem og satte os ind for fjernsynet. Jeg er også mor til to og har taget på i forbindelse med graviditeterne. 

HVORFOR BLEV DET DUKAN KUREN:

Sidste forår indså jeg, at jeg var blevet for stor. Mit tøj passede mig ikke længere, og jeg syntes, at det var irriterende at gå i det samme og ikke kunne passe noget smart tøj, som andre kvinder på min alder. Tanken om at skulle gå ind i en stor-pige forretning var heller ikke rar, fordi jeg gerne ville klæde mig som andre piger på min alder.
Men jeg gjorde alligevel ikke noget ved det. Før i oktober. Da kom min mands lillebror på besøg, og han så hamrende flot og slank ud. Han fortalte om Dukan kuren, og jeg blev vildt inspireret. Det ville jeg også! Jeg læste alt om Dukan, og så gik jeg i gang.

HVORNÅR SÅ DU RESULTATER:

Kiloene begyndte at rasle af mig i løbet af et par uger. Det gik meget hurtigt, og det var helt klart motiverende. Min familie, venner og kolleger har kommenteret mit vægttab, og det er skønt at få at vide.

HVILKE UDFORDRINGER HAR DU MØDT:

Jeg synes helt ærligt ikke, at det har været så svært. Man bliver mæt af at være på Dukan kuren. Det var også nemmere at droppe aftenhyggen, end jeg troede. Har min sukkertrang været slem, har jeg drukket en light sodavand.

HVILKE RÅD VIL DU GIVE VIDERE:
Lav en madplan og køb ind for en uge, så du undgår at blive fristet. Og så se at komme i gang! Det er ikke så svært.