Gå til hovedindhold

Dukan (fase 1): Laksesalat på knækbrød

Knækbrød med fennikelfrø og laksesalat med persille, purløg og kapers er et lækkert måltid beregnet som frokost til Dukan Kurens fase 1, angrebsfasen.

Knækbrød med fennikelfrø og laksesalat med persille, purløg og kapers er et lækkert måltid beregnet som frokost til Dukan Kurens fase 1, angrebsfasen.

RP = Rent protein

Prøv også: Knækbrød med røget makrelsalat

Ingredienser til Laksesalat på knækbrød

Knækbrød 
8 stk.

8 spsk. havreklid
4 spsk. hvedeklid
1 æg (m/l)
½ dl vand
1 spsk. skyr
1 nip salt
½ tsk. fennikelfrø

Laksesalat 
1 person

100 g skyr
1 tsk. kapers
125 g røget laks
2 spsk. hakket bredbladet persille
1 spsk. klippet purløg

PRØV OGSÅ: Dukan Kurens torsk med citron og bresaola

Fremgangsmåde til laksesalat på knækbrød

Knækbrød: Opvarm ovnen til 175°.
Bland alle ingredienserne på nær fennikelfrøene sammen. Smør dejen ud i 1 mm’s tykkelse på en plade beklædt med bagepapir. Strø fennikelfrø over. Bag brødpladen på næstnederste rille i den varme ovn i 22-25 min. Tag den ud af ovnen og fjern papiret. Lad brødet afkøle på en rist. Vil du have knækbrødet ekstra sprødt, så lad det ligge utildækket på risten natten over. Skær knækbrødet i 8 lige store stykker med en skarp, bredbladet kniv. Opbevar knækbrødene i en lufttæt beholder.

TIP Spis maks. to stykker knækbrød pr. dag. Med to stykker knækbrød får du dit daglige behov for havreklid dækket. 

Laksesalat: Kør skyr og kapers med blenderen. Skær laksen i små tern og vend den i skyren sammen med persille og purløg.

 

Artiklen indeholder affiliate links.