Gå til hovedindhold

Dukan (fase 1): Tapas -tallerken med fisk, rejer og kylling

Tapas -tallerken med fisk, rejer og kylling til Dukan-kuren kan serveres dels som forret, dels som aftensmad.

Opskrift til fase 1 = angrebsfasen i Dukan-kuren

RP = Rent protein

Forret: 2 portioner
Aftensmad: 1 portion

 
Ingredienser til tapas

1. TORSKETATAR

  • 100 g torskefilet
  • 1 tsk. grovkornet sennep
  • 2 tsk. fromage frais
  • ½ spsk. hakket frisk dild
  • 1 spsk. finthakket løg, gerne rødløg

Pynt til tapas

  • Dildkviste

2. MARINEREDE REJER

  • 8 rå tigerrejer
  • 1 finthakket fed hvidløg
  • ½ tsk. revet, finthakket citronskal (økologisk)
  • 1 spsk. citronsaft

Pynt til tapas

  • Hakket persille

 

3. LAKS MED DILDCREME

  • 2 skiver laks
  • 1 spsk. fromage frais
  • ½ spsk. finthakket dild

Pynt til tapas

  • Dildkviste

 

4. KYLLINGESPYD

  • 2-3 kyllingeinderfileter
  • Saften af ½ citron
  • 1⁄8 tsk. tørrede chiliflager
  • Små træspyd

Pynt til tapas

  • ½-1 spsk. finthakket koriander

 
Sådan laver du tapas

1. TORSKETATAR
Nedfrys torsken i mindst 24 timer inden tilberedningen. Optø herefter torsken og skær den i små tern, som blandes med de øvrige ingredienser.

2.MARINEREDE REJER
Opvarm ovnen til 200°. Pil rejerne, men lad halespidsen sidde. Fjern den sorte streng i ryggen. Vend rejerne med hvidløg, citronskal og -saft. Fordel rejerne i et jævnt lag på en plade med bagepapir. Steg dem på næstøverste rille i den varme ovn i 5 min. Vend dem efter 4 min. og steg dem i yderligere 1 min. på den anden side. Drys lidt hakket persille over inden servering.

3. LAKS MED DILDCREME
Rør fromage frais og dild sammen. Kom cremen på laksen.

4. KYLLINGESPYD
Skær hvert stykke kylling ud i tre dele og kom dem i en skål. Dryp citronsaft over og krydr med chili. Vend det hele sammen og lad det trække i 5-10 min. Træk kødet på spyd, og steg spyddene på en grill eller pande ved god varme i 1½-2 min. på hver side.