Dukan (fase 1): Vaniljebudding
Vaniljebudding til Dukan kuren er krydret med både vanilje og kardemomme, og den er sødet med Stevia.
Opskrift til fase 1 = angrebsfasen i Dukan kuren
RP = Rent protein
Vaniljebudding til ca. 4 portioner
Ingredienser til vaniljebudding
2 blade husblas
½ l skummetmælk
1 tsk. vaniljepulver
uden sukker
1 knsp. kardemomme
4 pasteuriserede
æggeblommer
1 tsk. flydende Stevia
Pynt
4 tsk. fromage frais
1⁄8 knivspids vaniljepulver
uden sukker
Mynte
Fremgangsmåde - vaniljebudding
Vaniljebudding:
Udblød husblassen i koldt vand i 10 min. Varm mælken op i en tykbundet gryde, uden at den kommer i kog, og tilsæt vaniljepulver og kardemomme. Tilsæt æggeblommerne én ad gangen under piskning. Fortsæt med at varme, til det begynder at tykne lidt.
Tag gryden af varmen, kom husblassen i og rør, til den er opløst. Rør derefter Stevia i. Hæld massen i portionsglas og sæt disse på køl i mindst 4 timer. Nyd desserten iskold.
Pynt:
Rør fromage frais og vaniljepulver sammen. Fordel inden servering 1 tsk. af cremen på toppen af hvert glas sammen med et mynteblad.