Gå til hovedindhold

Dukan (fase 2): "Spaghetti" med kødsauce

Spaghetti med kødsovs er en af favoritterne på mange danskeres spiseborde. Med grøntsagsspaghetti kan du spise den med god samvittighed. Her får du en opskrift fra Dukan Kurens fase 2.

Denne spaghetti med kødsauce er Dukan Kurens bud på en efterhånden klassisk ret på de danske middagsborde. Spaghettierne udgøres her af strimler af grønne squash.

Opskrift til fase 2 = vekselfasen i Dukan kuren

PG = Protein og Grønt

Spaghetti med kødsauce til 2 portioner

Ingredienser til spaghetti med kødsauce

500 g hakket oksekød, maks. 8 % fedt

Nogle dråber olie

1 finthakket løg

2 spsk. tomatkoncentrat

3 spsk. rødvin

1 dåse hakkede tomater

2 tsk. oregano

½ tsk. paprika

1 nip salt

½ tsk. peber
 
Ingredienser - spaghetti

1 stor eller 2 små grønne squash i strimler

2-3 spsk. citronsaft

2 finthakkede fed hvidløg

1 tsk. timian

SE OGSÅ: Slankeklubben.dk tester maskiner til grøntsagsspaghetti

Fremgangsmåde - spaghetti med kødsauce

Kødsauce:

Smør bunden af en slip let-gryde med nogle dråber olie ved hjælp af et stykke køkkenrulle og varm gryden op til middelvarme.

Steg løget heri under omrøring i 3-4 min. Skru op for varmen og lad kødet brune med. Findel det evt. med en træske e.l.

Tilsæt tomatkoncentrat og lad det stege med i ½ min. Hæld vin på og lad den koge væk. Tilsæt tomater og krydderier.

Bring saucen i kog og lad den småkoge under låg i 20 min.

”Spaghetti”:

Vend squashstrimlerne i citronsaft, hvidløg og timian. Fordel dem i dybe tallerkener.

Ved servering: Hæld den varme kødsauce over squash-spaghettien.

TIP I retten indgår der to tolererede ingredienser: tomatkoncentrat og rødvin. Dem må du højst få to af pr. dag i vekselfasen.
 

Med Spirelli Spaghetti Slicer i hånden kan du på ingen tid forvandle bl.a. gulerødder og squash til spaghettistrimler.

Vejl. pris: 249,95 kr.

Set til 229 kr. HER >>

Artiklen indeholder affiliatelinks.