Gå til hovedindhold

Dukan (fase 2): Spidskåls-carbonara

Lækker ret med kål, kalkunbacon og ost, der er krydret med paprika og persille. Retten er beregnet som aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen.

Lækker ret med kål, kalkunbacon og ost, der er krydret med paprika og persille. Retten er beregnet som aftensmad til Dukan Kurens fase 2, vekselfasen.

PG = Protein/Grønt

2 personer

Ingredienser - Carbonara:

125 g kalkunbacon
500 g spidskål
2 tsk. olivenolie
1 tsk. sød paprika
Friskkværnet peber
60 g revet Cheasy-ost 6 %
2 æggeblommer
1 helt æg
1 potte hakket persille

PRØV OGSÅ: Dukan Kurens kylling i karry-yoghurt

Fremgangsmåde - Carbonara:

Opvarm ovnen til 200°.
Fordel kalkunbaconen på en plade med bagepapir. Steg den sprød i den varme ovn (ca. 10 min.). Vend den efter 6-7 min. Tag baconen ud og læg den på fedtsugende papir  en kort stund. Klip den derpå i mindre stykker.
Skær kålen i ultratynde skiver og steg den mør – men stadig med bid – i olien i en gryde med slip let-belægning. Steg paprikaen med det sidste halve minut. Spæd evt. med lidt vand under stegningen, så kålen ikke brænder på. Krydr den stegte kål med peber efter smag.
Rør ost, æggeblommer og æg sammen og vend det i den varme kål. Sørg for at blandingen fordeles grundigt. Vend hakket persille og bacon i.

TIP Retten indeholder olie og ost, som er tolererede fødevarer. Tolererede fødevarer må du højst få to af pr. dag i fase 2. Den tolererede mængde olie er 1 tsk. pr. dag pr. person, mens hver person må få 30 g ost pr. dag.